Nyheder

« Tilbage


100 års jubilæum fejret med indvielse af højteknologisk såsædsfacilitet

04-12-2020

Pajbjergfonden kan i år fejre sit 100 års jubilæum. Det bliver blandt andet fejret med indvielsen af et nyt højteknologisk drivhus hos Nordic Seed i Dyngby.

Pajbjergfonden, der har til formål at støtte forædlings- og forskningsvirksomhed indenfor planteavl, kan i år fejre sit 100 års jubilæum. Det bliver blandt andet fejret med indvielsen af et nyt højteknologisk drivhus hos Nordic Seed i Dyngby. Et byggeri, som Pajbjergfonden har været bygherre på. Drivhuset bliver en hjørnesten i Nordic Seeds fremtidige forædlingsaktiviteter.

Formand for Pajbjergfonden, Godsejer Niels Jørgen Bønløkke, glæder sig over indvielsen af drivhuset.

- Vi er stolte af netop i jubilæumsåret, at kunne støtte den danske planteforædling med en stor, teknisk avanceret forsøgsfacilitet. Der er hele tiden behov for nye sorter, og det er et kapløb med tiden at lykkes med forædlingsprogrammerne, så landmændene kan bevare deres konkurrencekraft. Vores nye drivhus vil være en god hjælp til, at Nordic Seed og deres kunder fortsat kan være en afgørende spiller på markedet, siger han.

Også Kim Bonde Petersen, Administrerende Direktør i Nordic Seed, glæder sig over de mange muligheder med det nye drivhus.

- Med vores nye højteknologiske drivhus på 2500m2 i Dyngby, der er bygget i samarbejde med Pajbjergfonden, vil vi kunne øge forædlingshastigheden med 1-1½ år fra krydsning til færdig korn-, ærte- eller hestebønnesort. I dag tager det i gennemsnit 6 – 9 år at udvikle en ny såsædssort, siger han og fortsætter:

- Drivhuset er teknisk optimeret og automatiseret så vækstbetingelserne i de enkelte vækstrum kan styres med en stor nøjagtighed året rundt. Det sikrer en optimal produktion af nye sortslinjer og -kombinationer til gavn for en hurtig udvikling af nye sorter med nye egenskaber til gavn for landbruget, siger han. 

Pajbjergfonden er bygherre på projektet, som ligger på fondens ejendom i Dyngby ved Odder. Nordic Seed driver sine forædlingsaktiviteter på denne ejendom og har investeret i inventaret til det nye drivhus. Samlet set løber investeringen i drivhus og inventar op i 13 millioner kroner.

Ifølge Kim Bonde Pedersen er investeringen endnu et stærkt signal om, at Nordic Seed ser et stort potentiale i forædling af landbrugsafgrøder til det nordeuropæiske marked.

- Vi har et stærkt partnerskab med Pajbjergfonden, som siden Nordic Seed blev dannet i 2008, har investeret mange penge i jord og faciliteter, der bliver stillet til rådighed for Nordic Seed’s forædling. Landmænd har klare fordele af sorter, der er forædlet i den samme jord og under de samme klimatiske forhold, som de driver landbrug under. Det gør, at vi kan skræddersy sorter, der passer lige netop de betingelser for vækst, der er i f.eks. Danmark, slutter han.

Se en video fra indvielsen af det nye drivhus her: https://youtu.be/VEPLVeH4e5Y

 

 


Generic placeholder image

Optimerer sædskifte med vårhvede

16. december 2020

Klitgaard Agro A/S i Vendsyssel satser på vårhvede for at stabilisere sædskiftet og sprede risikoen i planteavlen

Læs mere

Generic placeholder image

Hestebønner er en vindersag

11. december 2020

Schack Cornelius Kock i Sommersted ser et stort potentiale i at tage mere bælgsæd med i sin markplan

Læs mere

Generic placeholder image

Vårbyg, græs og majs -og ingen vintersæd

11. december 2020

Kasper Kvistgaard Christensen i Spjald kører et sædskifte uden vinterafgrøder med vårbyg som den største afgrøde

Læs mere

Generic placeholder image

100 års jubilæum fejret med indvielse af højteknologisk såsædsfacilitet

4. december 2020

Pajbjergfonden kan i år fejre sit 100 års jubilæum. Det bliver blandt andet fejret med indvielsen af et nyt højteknologisk drivhus hos Nordic Seed i D

Læs mere

Generic placeholder image

Hattrick til Pondus i 2020

27. november 2020

1. pladsen er i hus for Pondus.

Læs mere

Generic placeholder image

Majs høst

28. september 2020

Majs høsten startede på en solrig dag d. 24.09.2020

Læs mere

Generic placeholder image

Hvilke majssorter skal du vælge?

18. september 2020

Varme og solrige dage er godt for majsmarkerne, som snart skal høstes.

Læs mere

Generic placeholder image

Nyetablerede dyrkningsforsøg

9. september 2020

Dyrkningsforsøg i vinterrug, vinterhvede og vinterbyg.

Læs mere

Generic placeholder image

Klima-forandringer og genomisk selektion

28. januar 2020

Nordic Seeds forædlingsarbejde stræber mod at opnå større udbytte og større modstandskraft mod sygdomme.

Læs mere

Generic placeholder image

Torp er igen en sikker vinder på Ultang

10. september 2019

Nordic Seeds Vibeke Fabricius har sammen med Effektivt Landbrug besøgt Ultanggård og Familien Fromm-Christensen

Læs mere

prev next